Få børnene (og børnebørnene) til at spise grønt

Det er helt normalt at være kræsen.

Rynker dit barn på næsen ad broccolien, gør du ikke noget forkert. Allerede fra fødslen foretrækker børn det søde og det fede, mens surt og bittert typisk bliver afvist i starten ². Samtidig er det velkendte det trygge: Det, børn kender, er som regel også det, de helst vil spise ².

Opgaven er derfor at gøre grøntsagerne til noget kendt. Det tager tid, men det kan læres.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn på 2-10 år får 300-500 gram frugt og grønt om dagen, mens voksne skal have 600 gram ¹. Grøntsager i gryderetter, wok og pizza tæller med, og det gør frosne ærter og flåede tomater også ¹.

Det meste af forskningen nedenfor er lavet med børn i børnehavealderen. Rådene er lige så nemme at prøve med skolebørn – og med børnebørnene, når de er på besøg.

Smag, smag – og smag igen.

Den mest effektive vej er gentagelse. Ifølge Sundhedsstyrelsen kræver det typisk 8-15 smagsprøver, før et lille barn kan lide en ny madvare ². Patienthåndbogen anbefaler at give en ny madvare mindst 10 chancer, før du dropper den ³.

Forskningen bakker op. I et engelsk forsøg med 156 familier fik børn på 2-6 år en lille smagsbid af en grøntsag, de ikke brød sig om, hver dag i 14 dage. Bagefter kunne de bedre lide den og spiste mere af den end børnene i de to andre grupper ⁶. En samlet analyse af 30 studier fandt, at gentagne smagsprøver virkede bedst, og at børnene spiste mere, jo flere gange de havde smagt ⁷. En Cochrane-gennemgang af 53 forsøg med børn op til 5 år konkluderer, at den slags strategier ved bordet sandsynligvis giver en lille stigning i, hvor meget grønt børnene spiser ⁸.

Sådan gør du:

• Start med en lille bid, gerne når barnet er lidt sultent ².
• Det er helt i orden at spytte biden ud igen. Det er smagningen, der tæller ².
• Sig fx »Lad os se, om du kan lide den i dag« ².

Ingen tvang ved bordet.

Det er fristende at sige »tre bidder, så må du gå fra bordet«. Men pres virker mod hensigten. I et amerikansk forsøg blev børnehavebørn nogle gange bedt om at spise op og andre gange ikke. Uden opfordringen spiste de markant mere og kom med langt færre negative kommentarer om maden ⁴. Patienthåndbogen fraråder også pres, og straf ved bordet kan gøre maden endnu mindre tillokkende for barnet. Det betyder ikke, at barnet skal bestemme menuen. Sæt i stedet et par forskellige ting på bordet, som barnet kan vælge imellem ³.

En enkel arbejdsdeling, som Patienthåndbogen også anbefaler, kan tage presset af: Du sørger for, hvad der bliver serveret. Barnet afgør selv, hvor meget det spiser af det ³.

Gå selv foran ². Lad barnet se, at du nyder grøntsagerne, og at du også giver noget en chance mere, selv om du ikke var begejstret sidste gang ². Det gælder også bedsteforældre. Børn lægger mærke til, hvad de voksne spiser, og hvordan de taler om maden, og det kan smitte af på deres egne vaner ³.

Lad børnene være med i køkkenet.

Ifølge Patienthåndbogen er køkkenet et godt sted at starte: Har barnet selv rørt i gryden, er det ofte mindre kræsent bagefter ³. Et lille forsøg med 47 børn på 6-10 år peger i samme retning: Børn, der hjalp en forælder med at lave frokosten, spiste 76 % mere salat end børn, hvis forælder lavede maden alene. De blev også gladere undervejs og følte, at de selv havde mere at skulle have sagt ⁵.

Små opgaver, de fleste børn kan klare:

• vælge dagens grøntsag i supermarkedet
• skylle salat og cherrytomater
• rive gulerødder (de større børn)
• røre i gryden og smage til
• dække bord og sætte grøntsagsskålen frem

Det tager lidt længere tid. Men en fast køkkendag om ugen, fx når børnebørnene er på besøg, kan blive en hyggelig tradition.

Skjult grønt: et godt supplement.

Blendede grøntsager i kødsovsen eller pandekagedejen kan få mængden op. I et amerikansk forsøg fik 40 børn på 3-5 år retter med ekstra blendet grønt. Over dagen fik de 50-73 % mere grønt. Maden faldt lige så godt i smag, og børnene spiste lige så meget af de grøntsager, der lå ved siden af ⁹.

Sundhedsstyrelsen peger dog på bagsiden: En gulerod, der er forsvundet i sovsen, lærer barnet ikke at kende som gulerod ². Brug derfor begge dele:

• Gem grønt i sovs, fars, suppe og bagværk for at få mængden op.
• Vis grøntsagerne også – som stave, i en skål på bordet eller i en ret, hvor de kan ses.
• Server den samme grøntsag på flere måder. Rå og kogt gulerod smager forskelligt, og nogle gange skal der bare en ny form til, før barnet tør tage en bid ^2,3.

Når barnet er kræsent.

I nogle perioder vil barnet kun spise pasta, rugbrød og agurk. Så hjælper det at have et par faste greb, der tager kampen ud af aftensmaden og holder døren åben for det nye.

• Server retten i dele. Læg pasta, sovs og grøntsager hver for sig, så barnet selv kan sætte sin tallerken sammen. Mange af vores opskrifter har et tip til de kræsne med netop det.
• Sæt noget kendt på bordet ved siden af det nye, fx kartofler, rugbrød eller agurkestave, og lad barnet vælge imellem ³.
• Giv en lille bid af det nye. Det er smagningen, der tæller, og det er i orden at spytte biden ud igen ².
• Lav ikke en særret. Hele familien spiser det samme, og barnet afgør selv, hvor meget det spiser af det ³.

Hold fast, også når det går langsomt. Det kræver typisk mange smagsprøver, før en ny grøntsag bliver en del af hverdagen ².

Find retter, børn plejer at kunne lide, under aftensmad. Gode retter at starte med er mac and cheese med skjult blomkål, pizzasnegle med skjult grønt og kødsovs med røde linser.

Spørgsmål og svar

Hvordan får jeg børn til at spise grøntsager?

Lad barnet smage den samme grøntsag mange gange i små bidder. Det kræver typisk 8-15 smagsprøver, før et lille barn kan lide en ny madvare ². Pres ikke, men sæt et par forskellige ting på bordet, som barnet kan vælge imellem ^3,4. Lad barnet hjælpe med maden, og vis grøntsagerne frem, også når du gemmer noget af dem i sovsen ^3,5.

Kilder (9)

1. Fødevarestyrelsen (2024): Spis flere grøntsager og frugter. foedevarestyrelsen.dk/kost-og-foedevarer/alt-om-mad/de-officielle-kostraad/kostr
2. Sundhedsstyrelsen (2020): Gode mad- og måltidsvaner i familier med børn i alderen 8 måneder til 3 år (afsnit 4.4-4.5, s. 20-22, om smag og mod til at smage). www.sst.dk/media/4zzlq1sc/madmaltider_vejledning_web_22-05-25.pdf
3. sundhed.dk (2025): Kræsne småbørn (Patienthåndbogen). www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/boern/om-boern/boerns-udvikling/kraesne-
4. Appetite (2006): 'Finish your soup': counterproductive effects of pressuring children to eat on intake and affect (Galloway AT m.fl.). pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/16626838/
5. Appetite (2014): Involving children in meal preparation. Effects on food intake (van der Horst K m.fl., Nestlé Research Centre). pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/24709485/
6. Appetite (2003): Increasing children's acceptance of vegetables; a randomized trial of parent-led exposure (Wardle J m.fl.). pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/12781165/
7. Appetite (2018): Systematic review and meta-analysis of strategies to increase vegetable consumption in preschool children aged 2-5 years (Nekitsing C m.fl.). pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/29702128/
8. Cochrane Database of Systematic Reviews (2024): Interventions for increasing fruit and vegetable consumption in children aged five years and under (Hodder RK m.fl.). pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39312396/
9. American Journal of Clinical Nutrition (2011): Hiding vegetables to reduce energy density: an effective strategy to increase children's vegetable intake (Spill MK m.fl.). pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/21775554/

Artiklen er generel information og erstatter ikke personlig rådgivning fra læge eller diætist.